fredag den 1. marts 2013

Californien - Nevada - Arizona - Nevada - Arizona

Efter at have fået skiftet til reservehjul, trillede jeg ned til Enterprise Rent-a-car i West Covina og blev tilbudt en Toyota Yaris eller en minivan. Jeg valgte at være den besværlige kunde og forklare dem at det altså ikke var optimalt. Så sagde de at de jo også kunne få dækket skiftet, hvis jeg ville vente på det - om jeg ville? Jeg kørte ned til Hugo hos Firestone, og selvom de havde travlt, røg bilen direkte ind på værkstedet og de begyndte at skifte dækket. Jeg blev parkeret i en blød lægestol mens jeg ventede. Inden de var færdige ringede de fra udlejningsselskabet og sagde at de havde en Chrysler Sebring Convertible (altså som i CABRIOLET!!) - men jeg kunne dog ikke få mig til at kræve at få i både pose og sæk, så jeg ventede 5 min mere til dækket var skiftet.

Med 4 tætte dæk, satte jeg kurs mod Las Vegas, Nevada. Nevada har ca. 75.000 hektar der er karakteriseret som wilderness - jeg tror jeg har set en ret stor del af det! Det var en super god tur på omkring 400 km.
Når man kører over grænsen mellem Californien og Nevada, kører de der skal ind i Californien igennem en grænsekontrol og de der skal ind i Nevada kører forbi 10 store billboards på ca. 2x5 m, med Biblens 10 bud. Alt tyder dog på at mange har glemt dem når de når til Las Vegas.

Las Vegas er en tand mere vanvittigt i virkeligheden end på billeder og film - det er nemt at få for meget af, men enormt underholdende for en enkelt aften.

Jeg fik at vide at man kan få billig overnatning i Las Vegas og det var rigtigt - men man får også hvad man betaler for. Jeg havde valgt The Flamingo, som var det tredje hotel der åbnede på The Strip og er det ældste der stadig eksisterer. Hotellet fylder 6 ha og har over 3200 værelser, samt masser af restauranter, casinoer og en have med blandt andet levende Flamingoer. Det er ret Art Deco og ret meget pink neon - ren Vegas! Når det er sagt stod jeg i kø i 30 min for at tjekke ind, og da jeg kom op på mit værelse og ville have et bad efter en lang køretur, var der ikke varmt vand i bruseren, det var der så heller ikke her til morgen - de skulle nok lige investere i en lidt større elvandvarmer.

Efter en lille lur gik jeg mig en tur op og ned af The Strip og så på andre vilde hoteller, på folk klædt ud som Michael Jackson, Marilyn, Elvis, Transformers og en ekstremt vellignende Captain Jack Sparrow. Efter sightseeing og fotografering af diverse, kom jeg forbi The Sugar Factory og det lød som et sted for mig.

De serverede en lækker pastaret og en færge fuld af chokolade-is, chokoladekage, ja, alt muligt med chokolade! Jeg klarede mig halvvejs igennem den og fik ros for min indsats af tjeneren!

Jeg gik i seng omkring midnat, længe før resten af Vegas tror jeg. Lige inden, gik jeg hen til en enarmet tyveknægt og stoppede en dollar i - den var hurtigt væk - men man kan vel ikke have været i Las Vegas uden at have gamblet.

Jeg forlod Las Vegas omkring kl. 10 efter udtjekning og kørte mod sydvest. Da jeg nåede Boulder, kørte jeg ned til Hoover Dam. Jeg troede faktisk den lå længere nord på, så det var en positiv overraskelse. Tjek billeder nedenfor, det er ret storslået. Hoover Dam ligger lige på grænsen mellem Nevada og Arizona, så jeg kørte derned kl. 11.15, parkerede kl. 12.15 og var tilbage på Hwy 93 kl. 12 (jep, der er times forskel på de to stater).

Længere mod syd nåede jeg Kingman og så var jeg igen i Arizona og der gik en time på et sekund. Et af de længere sammenhængende stykker af den legendariske Route 66 starter ved Kingman og her var jeg inde på en af de mange Route 66-diners, Mr. D'z Route 66 Diner som serverede en glimrende hamburger med french fries og hjemmelavet root beer. Sidstnævnte skal man nok være amerikaner for at elske, men det var koldt og slukkede tørsten.

Herfra tog jeg turen mod Flagstaff og så nogle af de mange småbyer som havde deres storhedstid før Interstate 40 blev anlagt. Flere af dem var stort set forladte, men de gamle forfaldne tankstationer og diners lå der stadig.

Da jeg nåede Williams bookede jeg et motel. Williams er en af de gamle Route 66-byer der, lige som f.eks. Kingman ligger op ad I-40 og det er nok en del af årsagen til at byen stadig er i live. Den anden årsag kunne være at den ligger tæt på Grand Canyon, og det er jo egentlig også årsagen til jeg er her. Der er masser af moteller og restauranter og den er virkelig indbegrebet af Route 66-by.

Jeg fik mig et dejligt varmt bad (for det kan man nemlig få herude på landet) og gik til en restaurant jeg fik anbefalet af receptionisten. Der spiste jeg en portion pork chops, gulerødder og kartoffelmos med sovs. Derefter fik jeg et gigantisk stykke tærte - og for anden aften i træk måtte jeg levne dessert. Det var hårdt!

Imorgen vil jeg se Grand Canyon, og se om jeg ikke kan finde vej til til Albuquerque, New Mexico. Det bliver en god dag i USA!

- Kasper



















Ingen kommentarer:

Send en kommentar