Det har været en helt fantastisk tur. Fantastisk fordi der kun har været 5 dage hvor solen ikke har skinnet. Fantastisk fordi jeg har været heldig at opleve en masse fantastisk musik, som jeg har lavet små bootlegs af på min telefon, så jeg kan tage det frem engang imellem og genopleve lige netop dén stemning. Fantastisk fordi jeg har set en masse kilometer af små landeveje (jeg tror ikke jeg har kørt 10 procent af ruten på motorvej) og en masse smuk natur. Fantastisk på grund af byerne - både de små og de store, de flotte og de forfaldne og fordi jeg har mødt nogle spændende mennesker. Fantastisk fordi jeg har gjort tingene lige præcis som jeg ville det - ikke altid faret derhen hvor alle de andre turister var. I stedet tror jeg jeg har set lidt af hvad USA virkelig er, på både godt og ondt. Fantastisk fordi i har været med. Det har betydet ubeskriveligt meget for mig, ikke at være helt alene, at have så mange mennesker at dele det hele med - igen: TAK for det.
Endelig er det fantastisk at nu kan sige at jeg har gjort det! Det er ikke længere en drøm, et stort ønske, en forhåbning om noget der måske kunne ske - jeg har gjort det, og jeg er ikke helt sikker på at jeg helt har forstået endnu.
Og hvad har jeg så lært?
- Jeg kan godt selv. Efter at have arbejdet så tæt sammen med en person, som man kender så godt, som jeg kender min far, i så mange år, kan man godt blive i tvivl om om man egentlig kan noget selv, eller om man er fuldstændigt afhængig af andre - det kunne jeg ihvertfald godt. Det er nok den vigtigste lektie jeg lært på den her tur - for det er jo faktisk gået godt.
- Jeg kan ikke uden andre mennesker. Jeg vidste det jo godt. De mennesker jeg holder af, og som holder af mig, er jeg dybt afhængig af. Når man rejser på den måde som jeg har gjort, hvor man aldrig når at opbygge en relation til nogen eller noget, kan man virkelig mærke at man har brug for den tryghed det giver, at have nogen omkring sig man kender.
- Man kan se på mig at jeg ikke er racist. Det har jeg ihvertfald fået at vide af 3 sorte hjemløse mænd, uafhængigt af hinanden. Det er jeg godt tilfreds med.
- Jeg er tillidsvækkende. Det kan jeg ihvertfald konstatere efter at have fået lov til at forlade en tankstation i Show Low, New Mexico uden at have betalt for benzinen og uden at efterlade noget som helst som pant.
- Jeg er tilhænger af brugen af blinklys, samt tilhænger af at de er orange og ikke bare ligner et defekt ledningsnet til baglygten. Min meget uvidenskabelige statistik siger mig, at omkring 80 procent af amerikanerne, ikke synes at blinklys er så nødvendige.
- Jeg er blevet inspireret og har til en hvis grad "fundet mig selv" igen, jeg er ihvertfald tættere på end jeg var da jeg tog afsted.
- Jeg synes at Danmark er et dejligt sted - regeringen er jo et flygtigt problem og mon ikke snart de har fået understreget for de fleste at landet ikke har brug for mere kontrol og bureaukrati, men istedet frihed til at tage ansvar.
- I løbet af halvanden måned var det jeg kom til at savne allermest min kæreste, min familie, min dyne, mine trommer, mit band, rugbrød med leverpostej og hjemmelavet mad - det var også det jeg regnede med inden jeg tog afsted.
Det er vidst lige det jeg ved indtil nu.
Nu er det så også slut med blog fra min side. Jeg er utroligt glad for at flere har spurgt om jeg ikke kunne blive ved med at skrive - men jeg tror i ville komme til at kede jer, mit almindelige hverdagsliv er knapt så "action-packed" som de sidste halvanden måned har været - heldigvis!
Tak for at i var med!
- Kasper
Hej Kasper Velkommen hjem, og tak for at vi fik lov at være med på turen. Det har været kanon også for dine forældre, og vi var ikke i tvivl om du kunne gøre det. Nu er du helt sikker klar på at komme videre i livet, klar til at uanset hvad du kaster dig ud i, skal du nok klare det. Skulle det ske at det ikke går helt som du tænkte, er du klar til at ændre kurs, finde nye løsninger og klare det alligevel. TAK dine forældre.
SvarSlet