Jeg kom til hotellet sidst på dagen fredag og var egentlig bestemt på at jeg ville ned og se basket-kampen mellem Orlando Magic og Oklahoma City Thunder. Da jeg fandt ud af at billetterne, helt oppe under loftet, kostede over 500 kr., droppede jeg den tanke - der er ikke tale om NBA-tophold, havde der været det havde jeg måske overvejet det en ekstra gang. Istedet tænkte jeg at når jeg nu var i Orlando, måtte det være oplagt at se noget ræs af en art. Der var desværre ikke aktivitet på Daytona-banen - NASCAR kommer ikke tilbage til banen før engang i juli, så det måtte jeg også skyde en hvid pil efter. Efter lidt research fandt jeg ud af at der var Dragrace over weekenden på Orlando Dragway, og hvis der er noget der er amerikansk er det dragrace - det deres biler kan er jo netop at køre lige ud!
Lørdag kl. 14 indfandt jeg mig på Orlando Dragway, gik en tur i pit-området og kiggede på de vanvittige biler. De burde faktisk være i gang med at køre, men det var de tydeligvis ikke. Kl. 15 satte jeg mig blandt nogle få andre på tribunerne og ventede og ventede. Det viste sig at den voldsomme tordenbyge der ramte byen fredag aften, gjorde at banen var for glat og det tog bane-crewet lang tid at udbedre. Omkring kl. 15.30 kom vi endelig i gang og så var det faktisk ganske underholdende. Det er tydeligt at se at det er noget hele familien er involveret i, der er endda en klasse for såkaldte junior-dragstere, som er små udgaver af de store topfuel-dragstere.
Vejret var lidt det samme som fredag. 30 grader, overskyet, ekstremt trykkende - så efter 6 timer ude i det vejr var jeg træt og sulten. Jeg kørte omkring en kæderestaurant ved navn Golden Corral som har en kæmpe buffet, selvfølgelig ikke fantastisk mad, men det er OK i en snæver vending, når man bare har brug for noget at spise. Jeg fik en taco med oksekød, southern fried chicken og et stort set uspiseligt stykke oksekød - til det selvfølgelig masser af salat og grøntsager, for det er de faktisk ret gode til. Isen er elendig, til gengæld er der masser af gode tærter og kager, så desserten var god! På vej tilbage til hotellet undrede jeg mig over at det blev mørkt så hurtigt, det var hårdt at køre i den tætte trafik når der var så mørkt. Det irriterede jeg mig over i små 10 minutter inden jeg vågnede op og tog mine solbriller af.
Da jeg kom tilbage til hotellet, som i øvrigt var mere end glimrende, downloadede jeg Netflix til min iPad - jeg havde virkelig brug for at se en film uden at blive afbrudt af reklamer konstant! Jeg så en dokumentar om The Band som var rigtig spændende og derefter en fantastisk klassiker: Convoy med Kris Kristofferson og Ali MacGraw.
Imorges tog det lidt længere tid at sove end jeg havde planlagt, men jeg nåede lige nøjagtigt at få et bad og pakke sammen inden udtjekning kl. 11.
Turen gik syd på Okeechobee Lake, en af de største søer i USA med et areal på i alt 1900 kvadratkilometer - i runde tal 50 kilometer lang og 50 km bred. Så nej, billedet nedenfor er ikke fra havet, det er bare en sø.
Da jeg kom syd for søen, stak jeg mod øst igen, med kurs mod kysten. Jeg kom igennem et gigantisk område med rismarker, som jeg både kørte vest for og siden midt igennem - jeg tror faktisk ikke jeg overdriver ved at sige at det var 30x30 km.
Jeg begik den fejl inden jeg kørte ind i risjunglen, at jeg ikke tjekkede min tankmåler da jeg kørte forbi den sidste tankstation - men jeg vidste selvfølgelig heller ikke at det var den sidste. På et tidspunkt fik jeg så en low fuel-advarsel fra kørecomputeren og fik ret hurtigt ret svedige håndflader. Det kunne jo lige passe at jeg skulle stå derude i rishelvede med en tom tank. Jeg har jo godt nok en aftale med mit udlejningsselskab om at de kommer med brændstof hvis jeg kører tør - men jeg ville helst være fri. Jeg fandt min telefon frem og gik ind på min Fuelfinder-app, som kunne fortælle mig at der var en bunke tankstationer små 15 km længere fremme. Jeg var glad da jeg kom til den første, svingede ind og fandt en tankstander der var gået helt i sort. Området omkring tankstationen døjede med strømafbrydelser, de havde haft 11 i løbet af 2 timer og hver gang de kom op igen skulle deres systemer i butikken bruge omkring 20 minutter på at starte op igen - det nåede de med andre ord ikke, før strømmen gik igen. Heldigvis var betalingsautomaterne ved standerne hurtigere til at starte op end det i butikken, problemet er bare at man skal have et amerikansk visa-kort for at kunne betale ved standeren, da man skal indtaste sin ZIP-kode, selvfølgelig en sikkerhedsforanstaltning, men mega irriterende. Jeg turde ikke køre ud på vejen og de 2 km ned af vejen til den næste tank, jeg vidste bare at jeg ville køre tør hvis jeg gjorde det, så jeg åndede lettet op da den flinke tankpasser tilbød at han da bare kunne køre sit kort igennem og så kunne jeg betale ham kontant - endnu engang: man skal altid have kontanter på sig! Vi fik tanket en gallon på, så jeg kunne komme til den næste tank, få fyldt tanken op og komme videre til mit hotel som ligger ved Riviera Beach ca. 100 km nord for Miami - og det vil så sige at dette byområde altså hænger sammen med resten af Miami-området som er et langt smalt område hvor der bor cirka lige så mange mennesker som i Danmark.
Imorgen kører jeg helt ud til kysten og følger rute A1A hele vejen de 100 km ned til Miami's South Beach hvor jeg har booket de næste to overnatninger på et hotel der ser ret lovende ud - det er heller ikke billigt, men ved hjælp af hotwire.com har jeg fået det til under det halve af normalprisen. Det ligger rigtig godt på South Beach og ja, det koster jo nogle gange at få nogle gode oplevelser, jeg ved jo ikke hvornår jeg kommer til Miami igen.
Lige nu står det ned i stænger og der tordner og lyner, det ser det desværre også ud til at det skal imorgen - men man ved aldrig, vejrudsigten ændrer sig ofte. Nu vil jeg se en film, der er mange på amerikansk Netflix!
Jeg glæder mig MEGET til at komme hjem nu, rigtig meget. Det er hårdt i længden slet ikke at være i nærheden i nogen (eller noget) man kender og det er ved at ramme mig hårdt nu. Men jeg vil gøre hvad jeg kan for at nyde den sidste uge og jeg har en følelse af at Miami gerne vil hjælpe mig med det.
- Kasper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar